Lidt om mig
Lidt om mig
Jeg hedder Karen Ekmann, er født i 1956 og er Thybo af Guds nåde.
Jeg blev født på Algade 8, boede senere i Algade 43 og flyttede i 1978 lige efter brylluppet  til Algade 42, hvor John og jeg har boet siden.

Børn:
Vi har 3 børn, Liv på 29, der bor i Århus og arbejder i IT-Vest,  Mai på 24, der bor i Århus og læser audiodesign og Laust på 19. der lige er flyttet hjemmefra, til Århus, hvor han går på Århus Tec.

Katte:
Desuden har vi 2 kattebimser, Fergo og Zorro, Al Quaeda-kattene (de er født 11/9 og besidder terroristiske egenskaber)

Uddannelse:
Jeg er uddannet lærer fra Nr. Nissum 2007 med dansk, engelsk, håndarbejde og billedkunst som linjefag.

Arbejde:
Jeg arbejder pt på Ø. Jølby Skole på Mors, hvor jeg lige er flyttet til overbygningen. Der er jeg klasselærer for 9.E (erhvervsklasse). Det er et godt sted at være, jeg nyder at køre i skole hver dag.
Ellers underviser jeg i Patchwork og Quilt på aftenskoler, højskoler mm og har en lille butik med alt til pw tilhørende.
Har udgivet en bog helt tilbage i 2000, er leverandør af artikler og mønstre til håndarbejdsblade.
Jeg tager af og til ud og holder foredrag om pw når min tid tillader det.
Min mand er selvstænig erhvervsdrivende, hvorfor jeg er kontormedarbejder der.

Hobbies:
Håndarbejde: pw, filt, strik, maleri, you name it! Jeg er med på det hele. Og så haven selvfølgelig, samt vort almindelige hus og vort sommerhus.
 
Patchwork:
Har siden 1983 fyldt meget i mit liv. I perioder også for meget, eftersom det var mit levebrød OG hobby på samme tid. Men liver er jo andet end patchwork, derfor laver jeg også andet.
Jeg er medlem af Dansk Patchworkforening og Lappedykkerne, en herlig lokal lille hyggefiseforening hvor alle kommer hinanden ved og vi har det rigtig hyggeligt med både patchwork og andet, fx. pileflet, filtning og hvad vi ellers kan komme i tanker om at lege med.